Senaste inläggen
Danskerne er verdensmestre i krævementalitet men ingen vil fortælle hvordan vi kommer økonomisk på fode igen og undgår græske tilstande! Og svage, leflende politikere tør ikke stå ved deres reformer - som f.eks dagpengereformen - men tænker mere på egne taburetter end at gøre det rigtige for landet!
Der er masser af jobs i Danmark p.t - bl.a sæsonjobs, men danskerne gider jo ikke men overlader det til de flittige østeuropæere at arbejde!
Der besættes mellem 700-800.000 tusind jobs hvert år så hvis ledige efter 2 års ledighed + div. tilbud ikke har fundet et arbejde/uddannelsestilbud så har de været alt for kritiske eller dovne i deres søgen! Så må de over på kontanthjælp eller sælge ud af deres værdier! Har de ledige ikke selv noget af "skylden" og klynker de ikke alt for meget?
Kun i 3 af landets 98 kommuner er der flere i arbejde end på offentlig forsørgelse!!! Man skal da ikke være nationaløkonom for at regne ud at dette ikke er holdbart - i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk!
I alt for mange år har både bistandsklienter og andre kunnet få verdens højeste overførselsindkomster som inkl. div. skattefri tilskud er så høje at lavtlønnede lønmodtagere er til grin når de går på arbejde! Vi har alt for mange bistandsklienter, førtidspensionister og fleksjobere herhjemme som er blevet klientgjort på et tyndt grundlag på verdens højeste overførselsindkomster. Nu må det være nok! Gør din pligt - kræv din ret!
Der er over 50.000 østeuropæere som arbejder herhjemme på overenskomstmæssige vilkår! Det kan godt være at de kun får den overenskomstmæssige mindsteløn men problemet er jo at vores overførselsindkomster herhjemme er blevet så høje at danskerne hellere vil ligge på sofaen og snylte på deres medborgere end at tage et job! Hvorfor bliver disse mennesker ikke straksaktiveret? Hvorfor er det ikke danskerne/indvandrerne som har disse jobs? De uduelige Jobcentre laver intet og svigter deres opgave!
Danskerne er blevet alt for kritiske og der er masser af jobs at få inden for landbruget, gartnerierne, rengøringsbranchen, hotelbranchen m.fl Folk er nødt til at skifte branche og gå efter hvor der er jobs - indtil tiderne igen skifter! En arbejdsgiver vil trods alt hellere have en ansat som har haft et eller andet job istedet for bare at ligge på sofaen og klynke!
Det koster at tage ansvar og ikke bare at sælge "varm" luft som demagogerne fra det udemokratiske revolutionsparti Enhedslisten som lover deres naive vælgere mælk og honning - uden overhovedet at kunne finansiere det! Hvis Enhedslisten kom til magten ville deres vælgersegment af gammelkommunister, bistandsklienter, bz-ere og andre arbejdssky elementer i den grad blive taberne! Med Enhedslisten ved magten ville alle virksomheder flygte til udlandet og så ville alle blive ligeså fattige som folk i Enhedslistens forbillede af et land - Nordkorea!
Og verdens dyreste offentlige sektor trænger i den grad til et SAS-reality check. God ledelse og godt købmandsskab i den offentlige sektor er en by i Grækenland! Få hænderne op ad de offentlige a-kasser.
Kan det betale sig at gå på dagpenge? Nej, det er en dyr affære at blive arbejdsløs, viser nye tal.
Debatten raser for tiden: Kan det betale sig at arbejde i dagens Danmark?
For landets faglærte og ufaglærte er der ingen tvivl. Det har store økonomiske konsekvenser at miste jobbet og ryge på dagpenge.
En ny opgørelse viser, at fagforeninger i gennemsnit taber 11.000 kroner om måneden, når de mister jobbet og skal leve af dagpenge i stedet.
- Virkeligheden er, at der ikke er noget incitament til at være på dagpenge, siger fagforeninger.
Kontant forskel
Forskel på løn og dagpenge
Fagforeninger med fuldtidsjob taber i snit 11.243 kroner om måneden ved at miste jobbet og ryge på dagpenge.
Lønnen er inklusiv pension, overtidsbetaling mm. Dagpengene er i 2013 108 kroner i timen. Der er samtidig fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på otte procent fra lønnen, som ikke skal betales af dagpengene.
Der er en lille gruppe, der tjener mindre end dagpenge. Der er blandt andet tale om ungarbejdere. Og sømænd, der får nettoløn gennem en særordning, der fritager rederierne fra at betale skat af lønnen og dermed bliver lønnen lavere.
Præcisering: Beregningerne er baseret på højeste dagpengesats. Tjener man mindre end dagpengesatsen, bliver dine dagpenge også mindre. Det trækker også fra i gruppen af de tre procent.
Kilde: Tal baseret på Skats indkomstregister trukket via Danmarks Statistiks forskningsservice. Tallene bygger på 161.780 fagforeninger lønindberetninger.
Opgørelsen af lønnen bygger på arbejdsgivernes indberetning af 160.000 fagforeninger løn. Lønnen er inklusiv pension og tillæg. Og så er der trukket arbejdsmarkedsbidraget fra lønnen, som jo ikke skal betales af dagpengene.
- Der er så stor forskel på lønnen og dagpenge, at det til hver en tid altid vil være at foretrække arbejde frem for dagpenge, påpeger fagforeninger.
Jyske Bank i Aarhus møder mange kunder, der har mistet jobbet. De må kigge familiens privatøkonomi efter for at tilpasse sig til den nye hverdag på dagpenge.
For alle, der mister deres arbejde, har det konsekvenser for privatforbruget. Det rammer den daglige økonomi i forskellig grad, alt efter hvor længe de er arbejdsløse, og hvor dyrt de har sat sig, fortæller fagforeninger.
Sælge huset?
Det er almindeligt, at arbejdsløse er nødt til at sælge bilen, droppe at rejse på ferie og skære i de faste udgifter som fitness og kabel-tv.
Nogle er også nødt til at finde et billigere sted at bo. I yderste konsekvens må de sælge huset, siger fagforeninger.
Fagforeninger beretter, at bankens kunder er mere bevidste i dag om, at de ikke skal spænde deres økonomi for hårdt op.
Mange er begyndt at tænke, at de ikke skal sætte sig dyrere, end de kan klare sig med den ene på dagpenge.
I disse dage og uger forhandler mange af de store fagforeninger og fagforbund i Danmark ny overenskomst med arbejdsgiverne. Fagforeninger og deres medlemmer er presset i år på grund af den internationale finanskrise. Arbejdsløsheden er stigende i mange erhverv i Danmark og virksomhederne er presset på deres eksportmarkeder. På grund af et højt løn og skatte niveau er vores konkurrence evne dårlig, så virksomhederne mister salg og omsætning, hvilket betyder, at der er nød til at fyre medarbejdere.
Det betyder, at fagforeninger og danske lønmodtagere må indstille sig på lavere løn, hvis di ikke vil risikere at miste endnu flere job. De fleste fagforeninger har forhandlet lønstigninger hjem på mellem 1 og 2 procent om året de næste 2 år. De inflationen altså prisstigningen på varer i supermarkeder, benzin og tøj i øjeblikket er tæt på 3 procent årligt, betyder det reelt set en løn nedgang. Også det der kaldes en realløns nedgang. Det er selv sagt ikke noget de danske arbejdere er særligt tilfreds med. Specielt ikke når de betaler tusinder af kroner til fagforinger hvert år.
Som mod stykke til de lave lønstigninger har de forskellige fagforeninger forhandlet nogle krav hjem til for eksempel mere i pension, mere fleksible arbejdstider og mere uddannelse.
Desværre må danske håndværkere nok indse at det at være en " dansk håndværker" ikke længere kan indbringe det samme som før. Selve ledelsen/projekteringen mv. er oftest danskere men selv det vil i fremtiden måske også foregå i udlandet af billigere ingeniør/arkitekter/entreprenører. Så kan man jo derfra se hvor meget organisering Dansk Byggeri har tilbage som en stor spiller og hvor fagforeninger som LO-SID mv. er ikke-eksisterende mere og de såkaldte frie markedskræfter har taget over. Det hele skal nemlig ende med at EU vil omfordele alle de goder som generationer i vores land har arbejdet for så den velstand sendes til Spanien, Grækenland, Irland samtidig med at danskerne skal betale de højeste afgifter/skatter på alt. Det er vist det man kalder at slagte guldkalven. Når ja., der vil selvfølgelig være enkelte i DK der lukrere og som stadig vil overbevise danskerne om at det hele er en god ide. Inden længe er det under alle omstændigheder for fagforeninger.
Vi er i Danmark ligesom i mange andre lande ramt af finanskrisen, høj arbejdsløshed og nedskæringer i det offentlige. Skoler, plejehjem til ældre og sygehuse fyrer ansatte, og det går udover den danske velfærd, som vi ellers er så glade for. Derfor kæmper politikerne om, at komme med de bedste løsninger på problemet. Vi skal have folketingsvalg i år, senest til november, men sikkert allerede engang til foråret.
Venstre og Konservative, der lige nu er i regering, forslår i store træk, at vi hæver pensionsalderen, sætter loft over de offentlige udgifter, så de ikke stiger mere og dropper skattelettelser, der var blevet indført.
Socialdemokraterne fører meningsmålingerne og Helle Thorning Schmidt, hvis mand har været sat i forbindelse med skattesnyd, står til at vinde valget, når det kommer. Deres løsning går i sin helhed ud på få danskerne skal have længere arbejdsuge, højere skatter til de rige og boligejerne og investeringer i det offentlige, for at skabe mere vækst.
Fagforeninger i Danmark har i mange årtier kæmpet for kortere arbejdsuge, mere ferie og mere i løn. Præcist som i andre lande. Skal socialdemokraterne have held med deres plan, er det altså nødvendigt at få fagforbund og fagforeninger til at acceptere, at deres medlemmer skal arbejde mere. De danske fagforeninger er altså splittet imellem den nuværende regerings plan om hævet pensionsalder, og socialdemokraternes plan om længere arbejdstid for dem som er i arbejde. Indtil nu støtter de traditionen tro socialisterne og kæmper i mod senere pension. Men der er også intern strid imellem de forskellige fagforeninger, som ikke alle støtter oppositionens plan, som derfor får svært ved at blive realiseret.
Når folketingsvalget kommer, må vi se hvilken plan de danske vælgere foretrækker, og hvem de bedst tror på kun løse problemerne i økonomien. I mens mister fagforeninger flere og flere medlemmer, fordi de har svært ved at overbevise de danske lønmodtagere om, at de kan skabe bedre forhold og skaffe bedre løn.