Inlägg publicerade under kategorin løn
Kan det betale sig at gå på dagpenge? Nej, det er en dyr affære at blive arbejdsløs, viser nye tal.
Debatten raser for tiden: Kan det betale sig at arbejde i dagens Danmark?
For landets faglærte og ufaglærte er der ingen tvivl. Det har store økonomiske konsekvenser at miste jobbet og ryge på dagpenge.
En ny opgørelse viser, at fagforeninger i gennemsnit taber 11.000 kroner om måneden, når de mister jobbet og skal leve af dagpenge i stedet.
- Virkeligheden er, at der ikke er noget incitament til at være på dagpenge, siger fagforeninger.
Kontant forskel
Forskel på løn og dagpenge
Fagforeninger med fuldtidsjob taber i snit 11.243 kroner om måneden ved at miste jobbet og ryge på dagpenge.
Lønnen er inklusiv pension, overtidsbetaling mm. Dagpengene er i 2013 108 kroner i timen. Der er samtidig fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på otte procent fra lønnen, som ikke skal betales af dagpengene.
Der er en lille gruppe, der tjener mindre end dagpenge. Der er blandt andet tale om ungarbejdere. Og sømænd, der får nettoløn gennem en særordning, der fritager rederierne fra at betale skat af lønnen og dermed bliver lønnen lavere.
Præcisering: Beregningerne er baseret på højeste dagpengesats. Tjener man mindre end dagpengesatsen, bliver dine dagpenge også mindre. Det trækker også fra i gruppen af de tre procent.
Kilde: Tal baseret på Skats indkomstregister trukket via Danmarks Statistiks forskningsservice. Tallene bygger på 161.780 fagforeninger lønindberetninger.
Opgørelsen af lønnen bygger på arbejdsgivernes indberetning af 160.000 fagforeninger løn. Lønnen er inklusiv pension og tillæg. Og så er der trukket arbejdsmarkedsbidraget fra lønnen, som jo ikke skal betales af dagpengene.
- Der er så stor forskel på lønnen og dagpenge, at det til hver en tid altid vil være at foretrække arbejde frem for dagpenge, påpeger fagforeninger.
Jyske Bank i Aarhus møder mange kunder, der har mistet jobbet. De må kigge familiens privatøkonomi efter for at tilpasse sig til den nye hverdag på dagpenge.
For alle, der mister deres arbejde, har det konsekvenser for privatforbruget. Det rammer den daglige økonomi i forskellig grad, alt efter hvor længe de er arbejdsløse, og hvor dyrt de har sat sig, fortæller fagforeninger.
Sælge huset?
Det er almindeligt, at arbejdsløse er nødt til at sælge bilen, droppe at rejse på ferie og skære i de faste udgifter som fitness og kabel-tv.
Nogle er også nødt til at finde et billigere sted at bo. I yderste konsekvens må de sælge huset, siger fagforeninger.
Fagforeninger beretter, at bankens kunder er mere bevidste i dag om, at de ikke skal spænde deres økonomi for hårdt op.
Mange er begyndt at tænke, at de ikke skal sætte sig dyrere, end de kan klare sig med den ene på dagpenge.
I disse dage og uger forhandler mange af de store fagforeninger og fagforbund i Danmark ny overenskomst med arbejdsgiverne. Fagforeninger og deres medlemmer er presset i år på grund af den internationale finanskrise. Arbejdsløsheden er stigende i mange erhverv i Danmark og virksomhederne er presset på deres eksportmarkeder. På grund af et højt løn og skatte niveau er vores konkurrence evne dårlig, så virksomhederne mister salg og omsætning, hvilket betyder, at der er nød til at fyre medarbejdere.
Det betyder, at fagforeninger og danske lønmodtagere må indstille sig på lavere løn, hvis di ikke vil risikere at miste endnu flere job. De fleste fagforeninger har forhandlet lønstigninger hjem på mellem 1 og 2 procent om året de næste 2 år. De inflationen altså prisstigningen på varer i supermarkeder, benzin og tøj i øjeblikket er tæt på 3 procent årligt, betyder det reelt set en løn nedgang. Også det der kaldes en realløns nedgang. Det er selv sagt ikke noget de danske arbejdere er særligt tilfreds med. Specielt ikke når de betaler tusinder af kroner til fagforinger hvert år.
Som mod stykke til de lave lønstigninger har de forskellige fagforeninger forhandlet nogle krav hjem til for eksempel mere i pension, mere fleksible arbejdstider og mere uddannelse.
Desværre må danske håndværkere nok indse at det at være en " dansk håndværker" ikke længere kan indbringe det samme som før. Selve ledelsen/projekteringen mv. er oftest danskere men selv det vil i fremtiden måske også foregå i udlandet af billigere ingeniør/arkitekter/entreprenører. Så kan man jo derfra se hvor meget organisering Dansk Byggeri har tilbage som en stor spiller og hvor fagforeninger som LO-SID mv. er ikke-eksisterende mere og de såkaldte frie markedskræfter har taget over. Det hele skal nemlig ende med at EU vil omfordele alle de goder som generationer i vores land har arbejdet for så den velstand sendes til Spanien, Grækenland, Irland samtidig med at danskerne skal betale de højeste afgifter/skatter på alt. Det er vist det man kalder at slagte guldkalven. Når ja., der vil selvfølgelig være enkelte i DK der lukrere og som stadig vil overbevise danskerne om at det hele er en god ide. Inden længe er det under alle omstændigheder for fagforeninger.