Inlägg publicerade under kategorin Danmark
Kan det betale sig at gå på dagpenge? Nej, det er en dyr affære at blive arbejdsløs, viser nye tal.
Debatten raser for tiden: Kan det betale sig at arbejde i dagens Danmark?
For landets faglærte og ufaglærte er der ingen tvivl. Det har store økonomiske konsekvenser at miste jobbet og ryge på dagpenge.
En ny opgørelse viser, at fagforeninger i gennemsnit taber 11.000 kroner om måneden, når de mister jobbet og skal leve af dagpenge i stedet.
- Virkeligheden er, at der ikke er noget incitament til at være på dagpenge, siger fagforeninger.
Kontant forskel
Forskel på løn og dagpenge
Fagforeninger med fuldtidsjob taber i snit 11.243 kroner om måneden ved at miste jobbet og ryge på dagpenge.
Lønnen er inklusiv pension, overtidsbetaling mm. Dagpengene er i 2013 108 kroner i timen. Der er samtidig fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på otte procent fra lønnen, som ikke skal betales af dagpengene.
Der er en lille gruppe, der tjener mindre end dagpenge. Der er blandt andet tale om ungarbejdere. Og sømænd, der får nettoløn gennem en særordning, der fritager rederierne fra at betale skat af lønnen og dermed bliver lønnen lavere.
Præcisering: Beregningerne er baseret på højeste dagpengesats. Tjener man mindre end dagpengesatsen, bliver dine dagpenge også mindre. Det trækker også fra i gruppen af de tre procent.
Kilde: Tal baseret på Skats indkomstregister trukket via Danmarks Statistiks forskningsservice. Tallene bygger på 161.780 fagforeninger lønindberetninger.
Opgørelsen af lønnen bygger på arbejdsgivernes indberetning af 160.000 fagforeninger løn. Lønnen er inklusiv pension og tillæg. Og så er der trukket arbejdsmarkedsbidraget fra lønnen, som jo ikke skal betales af dagpengene.
- Der er så stor forskel på lønnen og dagpenge, at det til hver en tid altid vil være at foretrække arbejde frem for dagpenge, påpeger fagforeninger.
Jyske Bank i Aarhus møder mange kunder, der har mistet jobbet. De må kigge familiens privatøkonomi efter for at tilpasse sig til den nye hverdag på dagpenge.
For alle, der mister deres arbejde, har det konsekvenser for privatforbruget. Det rammer den daglige økonomi i forskellig grad, alt efter hvor længe de er arbejdsløse, og hvor dyrt de har sat sig, fortæller fagforeninger.
Sælge huset?
Det er almindeligt, at arbejdsløse er nødt til at sælge bilen, droppe at rejse på ferie og skære i de faste udgifter som fitness og kabel-tv.
Nogle er også nødt til at finde et billigere sted at bo. I yderste konsekvens må de sælge huset, siger fagforeninger.
Fagforeninger beretter, at bankens kunder er mere bevidste i dag om, at de ikke skal spænde deres økonomi for hårdt op.
Mange er begyndt at tænke, at de ikke skal sætte sig dyrere, end de kan klare sig med den ene på dagpenge.
Vi er i Danmark ligesom i mange andre lande ramt af finanskrisen, høj arbejdsløshed og nedskæringer i det offentlige. Skoler, plejehjem til ældre og sygehuse fyrer ansatte, og det går udover den danske velfærd, som vi ellers er så glade for. Derfor kæmper politikerne om, at komme med de bedste løsninger på problemet. Vi skal have folketingsvalg i år, senest til november, men sikkert allerede engang til foråret.
Venstre og Konservative, der lige nu er i regering, forslår i store træk, at vi hæver pensionsalderen, sætter loft over de offentlige udgifter, så de ikke stiger mere og dropper skattelettelser, der var blevet indført.
Socialdemokraterne fører meningsmålingerne og Helle Thorning Schmidt, hvis mand har været sat i forbindelse med skattesnyd, står til at vinde valget, når det kommer. Deres løsning går i sin helhed ud på få danskerne skal have længere arbejdsuge, højere skatter til de rige og boligejerne og investeringer i det offentlige, for at skabe mere vækst.
Fagforeninger i Danmark har i mange årtier kæmpet for kortere arbejdsuge, mere ferie og mere i løn. Præcist som i andre lande. Skal socialdemokraterne have held med deres plan, er det altså nødvendigt at få fagforbund og fagforeninger til at acceptere, at deres medlemmer skal arbejde mere. De danske fagforeninger er altså splittet imellem den nuværende regerings plan om hævet pensionsalder, og socialdemokraternes plan om længere arbejdstid for dem som er i arbejde. Indtil nu støtter de traditionen tro socialisterne og kæmper i mod senere pension. Men der er også intern strid imellem de forskellige fagforeninger, som ikke alle støtter oppositionens plan, som derfor får svært ved at blive realiseret.
Når folketingsvalget kommer, må vi se hvilken plan de danske vælgere foretrækker, og hvem de bedst tror på kun løse problemerne i økonomien. I mens mister fagforeninger flere og flere medlemmer, fordi de har svært ved at overbevise de danske lønmodtagere om, at de kan skabe bedre forhold og skaffe bedre løn.